NGF Nature Energy

”Vi havde brug for et system til opgavestyring, som kunne ændre vores arbejdsgange. Med 36.000 kunder, der skal serviceres, og løbende vedligeholdelse af vores eget gasnet, er der meget spildtid forbundet med manuel rapportering. SimaTech Enterprise System, specielt Dynamic Documents effektiviserer processen og er yderst fleksibel at arbejde med. SimaTech har været meget imødekommende og hurtige til at forstå vores behov i forhold til en sammenhængende løsning mellem kontor og vogne.” 

Claus Madsen, driftschef, NGF Nature Energy

NGF Nature Energy Distribution A/S er et innovativt forsyningsselskab. Vognparken kører - som den første i Danmark - på naturgas, og i 2030 er det visionen, at naturgas erstattes med biogas. Men også på de indre linjer sker der løbende forbedringer og fornyelse.  
 
Den daglige drift varetages af 10 teknikere, der vedligeholder gasinstallationer hos private og erhvervsvirksomheder samt NGF Nature Energy's eget gasnet. For at optimere teknikernes arbejdsdag og frigive mest mulig tid til opgaveløsning og kundekontakt har NGF Nature Energy valgt en løsning bestående af SimaTech Enterprise System med modulerne, SimaCar, SimaOffice og Dynamic Documents.  
 
-Før i tiden rapporterede vores teknikere dagens arbejde på et A4-ark i bilen og førte deres notater ind i vores forretningssystem, når de var på kontoret igen. Med Dynamic Documents er det lykkedes os at fjerne den manuelle proces, og i stedet lade teknikerne rapportere online. Det optimerer teknikernes arbejdsdag, og frigiver tid til opgaveløsning og kundepleje, siger Claus Madsen, driftschef i NGF Nature Energy.  
 
Med SimaTech Dynamic Documents udfylder driftsteknikerne bl.a. time- og materialesedler, skades- og servicerapporter, skriver under og kan fx vedhæfte foto eller lydfil. Informationerne i dokumenterne gemmes i databasen sammen med de øvrige opgaveinformationer, som fra SimaOffice via SimaTech Enterprise Server sendes til SimaCar-app’en. Al data overføres herefter til virksomhedens ERP- og CRM-systemer.
 
-Udover Dynamic Documents sætter vores kørende driftsteknikere stor pris på opgave- og navigationsapplikationen SimaCar, som de har adgang til via en skærm i bilerne. Senest har vi tilføjet et nyt produkt, SimaWeb Assignment Manager, til vores SimaTech-løsning. Ved oprettelse af en opgave sendes denne i pulje, og når teknikerne har ventetid undervejs i løbet af dagen, kan de vælge at løse opgaver i det område, de befinder sig i. Det styrker smidigheden omkring opgaveløsning, optimerer arbejdsdagen, og forbedrer kundeservice væsentligt, siger Claus Madsen. 
 

Om NGF Nature Energy
NGF Nature Energy servicerer ca. 36.000 kunder 

SimaTech komponenter:
SimaTech Enterprise Server
SimaCar
SimaWeb

Andre komponenter:
Digital Arbejdsseddel

 

Del:

Relevante projekterDisse projekter beskriver konkrete anvendelsesområder.

Energi Fyn

Forsyning