Opgavestyring

Energi Fyn ruller SimaTech Enterprise System ud i hele koncernen

Energi Fyn har anvendt SES (SimaTech Enterprise System) gennem en årrække i Anlæg og Drift, men i løbet af efteråret er løsningen blevet rullet ud til hele koncernen. De øvrige afdelinger i koncernen er blevet udstyret med SimaOffice, og via SimaOffice kan afdelingerne oprette opgaver og følge med i afviklingen af opgaverne. Selve planlægningen og udførelse af opgaverne koordineres af Anlæg og Drift. Når opgaver oprettes i afdelingen, håndterer løsningen endvidere automatisk beregning og seneste udførelsestidspunkt på basis af SLA (Service Level Agreement) på de enkelte opgavetyper. Der kan efterfølgende månedligt afrapporteres til de enkelte afdelinger, om man lever op til de indbyrdes SLA.  

Københavns Brandvæsen indfører opgave og ressourcestyring

Københavns Brandvæsen har gennemført et pilotforløb inden for det forebyggende område, hvor styrken foretager rådgivende besøg hos institutioner. Dette er nu overgået til drift og for at understøtte processerne i dette, har vi valgt at anvende SimaOffice/ SimaCar til selve opgavestyringen, herunder dynamiske dokumenter, som de skabeloner styrken udfylder ved besøgene. SimaOffice/ SimaCar udgør et godt rammesystem for opgavehåndteringen af flere årsager. Det er kendt software, som passer ind i den eksisterende arkitektur, det er enkelt at tilpasse til de forskellige opgaveområder, og vi kan anvende det på tværs i organisationen til mange forskellige formål. Vi forventer, at det vil udvikle sig til at være det rammesystem, som vil være den væsentligste kilde til opgavehåndtering og indsamling af data, som efterfølgende kan anvendes operativt.

Jørn Harding Mølholm, IT Projektleder