Navigationsmarkedet har gennem de seneste år været præget af en række navigationssystemer, der primært henvender sig til konsumer markedet og har det til fælles, at de anvendes som stand-alone systemer og primært på forskellige typer af håndholdte enheder (PDA). Med SimaCar tilbyder SimaTech et navigationssystem, som henvender sig til det professionelle marked, med mulighed for integration med eksisterende informationssystemer og for afvikling på Windows XP platform.
Brugergrænsefladen er udformet med enkelthed for øje. SimaCar er enkelt og hurtigt at betjene, hvad enten den bliver betjent med almindeligt tastatur/mus eller en berøringsaktiv skærm.
SimaCar er modulært opbygget, og funktionaliteten kan udvides med en række standardmoduler.
I dag anvendes SimaCar inden for en række forskellige brancher, herunder brand og redning samt transport- og forsyningsselskaber. Kendetegnet for dem alle er, at man ønsker at stille bedre information til rådighed for medarbejderen i køretøjet, således at medarbejderen kan udføre sit arbejde mere effektivt og kvalificeret.
Kort og godt - SimaCar er mere end blot et navigationssystem - Det er et informationssystem til den mobile medarbejder.
SimaCar kan leveres med kortdata for en lang række europæiske lande samt Nordamerika.
SimaCar kommer i to versioner: SimaCar Navi og SimaCar Pro.